Gør dig klar til skiferien

Når skiferien nærmer sig er det vigtigt kroppen er i en nogenlunde form, der er flere grunde til at man skal begynde træningen op til ens skiferie. Har man lidt flere år på bagen og ikke er 18 år gammel længere, så vil det være en god ide at holde kroppen i gang inden skiferien. Det kan gøres ved at lave konditions træning i form af løb, cykling, rulleski eller andre former for træning.

Du bør også tage i træningscenteret eller lave øvelser derhjemme som henvender sig til skisporten, her snakker vi stillingerne som man er i når man står på ski, box jumps hvis man hopper lidt i parken eller er i offpist, hop fra det ene ben til det andet og hold balancen, squats, maveøvelser og burphes til hele kroppen.

Går du i gang 2-3 måneder inden skiferien og bruger 20-30 minutter 3-4 gange om ugen, så vil din krop begynde at have vendt sig til nogle af de udfordringer den vil møde på skiferien. Et typisk ski dag for mange starter når pisterne åbner mellem 08-09:00 og går frem til kl 14-15:00, hvor man herefter tager på afterski et par timer eller går rundt i skibyen.

Find den rette destination

Der findes nærmest 1000 forskellige skisportssteder rundt i verden, på Skier.dk kan du læse info på omkring 400 skiferie destinationer. Når du skal vælge skisportssted, så skal du vælge det ud fra de behov i har og hvad jeres niveau er, er man til offpist så skal man fx ikke vælge små destinationer i Norge eller Sverige fordi de er billige, man skal nærmere kig mod destinationer som Chamonix eller Les 2 Alpes som er i Frankrig.

Er man til afterski og det er her meget af skiferien skal foregå, så skal man måske kigge mod destinationer som Saalbach, St. Anton, Wagrain som alle ligger i Østrig, ellers skal man kigge mod Frankrig og Avoriaz, Val d’Isere eller Val Thorens.

Er det derimod en billig skiferie som er alternativet, hvor man gerne vil have lidt af det hele men gå et niveau ned i alle ting, men stadig have det hele til en billig pris, så kan man kigge mod Tjekkiet og Spindleruv Mlyn.