Vedligehold din cykel så den kører bedre

Mange bruger cyklen som transportmiddel, men mange benytter også deres jernhest som udgangspunkt for motion, træning og konkurrence. De fleste danskere benytter cyklen i hverdagen og fritiden, og med et par gode tricks til vedligehold, holder din cykel velkørende i meget længere tid. Du skal naturligvis huske at smøre din kæde og pumpe dine dæk. Men særligt de bevægelige dele på cyklen, slides når man træder i pedalerne, og jævne udskiftninger af komponenter som kassette og kæde, gør at du kan køre længere og hurtigere på din cykel.

Din cykels drivlinje, der normalt omfatter kæde, kassette og klinger, er de dele der udsættes for det hårdeste slid når du cykler. De forskellige komponenter skal holdes smurte, men er nødt til at blive udskiftet når du har kørt et vist antal kilometer. Kassette og kæde skiftes ofte samtidig på cyklen, da de to komponenter slides samtidig og sjældent vil kunne udskiftes enkeltvist. Hos din lokale cykelhandler vil du kunne få rådgivning til hvilken kassette og kæde du skal vælge. De fleste modeller kan bruges sammen, så du selv kan vælge om du vil fortsætte med samme udstyr, eller udskifte til noget der er dyrere eller billige.

 

En god kassette og kæde behøver ikke koste mere end et par hundrede kroner, men kan gøre en verden til forskel for din cykel og dens ydeevne. Normalt anbefales det at cyklens drivlinje udskiftes efter knap 3000 kilometer, så man kan køre forholdsvist langt efter en sådan udskiftning.

 

Når du har fået nye komponenter på din cykel, handler det om at give dem de bedste betingelser. Sørg for at få din cykel vasket med jævne mellemrum, og særligt i vintermånederne hvor der saltes på vejene. Salten er særligt ødelæggende for cyklens bevægelige dele, som f.eks. kassetten, og skal derfor fjernes hurtigst muligt. Når cyklen er vasket, skal delene smøres, allerhelst med rigtig cykelolie, så du mindsker friktionen og forbedrer køreevnen. Hvis du er god til at få renset og smurt din kæde, er du allerede godt på vej til at gøre din cykel både hurtigere og mere holdbar.

 

Når de bevægelige dele er renset og smurt, handler det primært om at holde luft i dækkene på din cykel, så den kører som den skal. Og ellers skal du bare være en smule opmærksom på at mærke på cyklen når du kører, og om alt kører som du synes, det bør.

 

Med vedligehold af din cykel og udskiftning af kassette og kæde, holder du din cykel i den bedst mulige stand. Uanset om cyklen benyttes til hverdag eller sport, kommer du langt med bare en smule vedligehold. Du kan altid forhøre dig hos din lokale cykelhandler, hvis du har brug for hjælp til valg af produkter eller generel vedligehold. At holde cyklen godt kørende er hverken dyrt eller tidskrævende, når man først er kommet ind i rytmen.